Tilbage til nyheder

ET BEGIVENHEDSRIGT 2016 LAKKER SÅ SMÅT MOD ENDEN.

16-01-2017 11:38:15

Efter næsten 22 år som lufthavnschef takkede Erik Jakobsen af den 31. januar 2016.

Den 29. marts 2016 havde DAT 1 års jubilæum på ruten Karup – København. Et samarbejde vi i lufthavnen er meget glad for. Således startede vi på 33 ugentlige afgange i foråret 2015, mens vi sluttede af på 46 i 2016.

Den 1. april 2016 bød vi velkommen til lufthavnens nye chef Frans Bjørn-Thygesen, som efterfølgende har haft travlt. I sensommeren blev der afholdt navnekonkurrence, ligesom Bravo Tours og Apollo Rejser annoncerede, at de fra sommeren 2017 ville starte charterrejser fra lufthavnen. Interessen for navnekonkurrence var stor og resulterede i mere end 16.000 forslag. Afstemningen resulterede i det nye navn ”Midtjyllands Lufthavn”, som gøres officielt den 5/2 2017, af Hans Kongelige Højhed Prins Joachim ved et åbent hus arrangement.

I løbet af hele året har der været en jævn stigning i passagerantallet, men trods det er det ikke gået ud over regulariteten. Vi har flere gange været mellem de 3 mest punktlige lufthavne i verden, ifølge analysevirksomheden OAG, noget vi er meget stolte af.

Traditionen tro arrangerede DAT i december en juletur til en udenlandsk destination efter passagerernes ønske. Denne gang faldt valget på Gdansk.

Vi vil gerne benytte lejligheden til at sige tak for 2016.

På gensyn i 2017.

Glædelig jul og godt nytår!