Luftfartsselskabet, du skal flyve med, skal altid kontaktes – og gerne i god tid, hvis du ønsker at tage jagt- eller konkurrencevåben med på rejsen.
Kom i god tid, da våbenet skal kontrolleres af lufthavnens personale.
Disse foranstaltninger skal være i orden inden check-in:
Ved check-in udfyldes en checkliste for modtagelse af våben for transport på fly. Personale fra sikkerhedskontrollen tilkaldes af check-in personalet. Sikkerhedspersonalet foretager herefter et våbeneftersyn, som sikrer at våbenet er adskilt. En vital del af våbnet og patroner skal være pakket i anden bagage. Derudover foretages dokumentkontrol af våbentilladelse m.v.
Der skal udfyldes en våbenformular som findes her: Våbenformular
I Midtjyllands lufthavn vil vores personale personligt komme ud i bagagehallen og afhente special bagagen, samt sørge for at det bliver pakket forsvarligt i flyets lastrum til det kan afhentes på bagagebåndet på destinationen.
Der kræves manuel håndtering af sportsudstyr og odd size bagage (såsom barnevogn, klapvogn), når det skal med på rejsen. Det skal pakkes anderledes i flyets lastrum, da det har andre mål end en almindelig kuffert. Derfor skal der, som hovedregel, betales ekstra for sportsudstyr og odd size bagage. Priserne og håndtering af special bagage varierer fra flyselskab til flyselskab.
Klik på logoet for at læse mere om flyselskabernes regler
I Midtjyllands Lufthavn tager vores personale sig godt af dit kæledyr. Booking, samt oplysninger om reglerne for rejse med dyr, skal foretages gennem det flyselskab, du ønsker at rejse med.
HUSK! KOM I GOD TID VED CHECK-IN, DA DET TAGER NOGET TID, NÅR DER SKAL CHECKES IND MED DYR.
Det er tilladt at benytte sin egen transportboks, hvis denne er konstrueret, så der ikke er risiko for, at dyret kan flygte, lide overlast eller ødelægge det øvrige gods. Dyret skal kunne stå oprejst og kunne vende sig i transportboksen.
Boksen skal være solid, tæt, ren og desinficeret, samt udstyret med beholdere til mad og vand. Boksens bund skal være foret med et absorbende underlag af for eksempel høvlspåner eller træuld.
Klik på loget under for at komme på flyselskabernes hjemmeside. Her er der oplysninger omkring hvilke kæledyr, der må medbringes ombord på flyet, booking, priser m.m. til din information.